KUM 2010
Kære alle jer, der gerne vil med som deltagere i KUM 2010 + forældre + ledere + alle andre interesserede!
I år er det Østkredsens tur til at være arrangør, og som noget nyt har vi i Østkredsens Børne- & Ungeudvalg allerede for 3 år siden vedtaget, at det ikke bare er en enkelt klub, der skal "hænge" på arrangementet, men at ansvaret for en herlig weekend for Danmarks bedste o-ungdom skal være hele Østkredsens! Foreløbig består arrangørgruppen således af medlemmer fra 11 af Østkredsens klubber.
Vi har reserveret Nordsjællands bedste o-terræn til dette års KUM: nemlig hele Tisvilde Hegn-skovområdet fra Liseleje Plantage i vest over Tibirke Bakker i øst til Kattegat i nord.
Melby Skole, hvor der skal bades, klædes om, festes og - måske - soves, ligger ikke langt fra løbsområdet. Det bliver intimt og perfekt til 180 unge.
Banelæggerne er udvalgt blandt dem, der har deltaget i KUM rigtig mange gange, og derfor præcis ved, hvad du gerne vil opleve: Michael Sørensen og Helene Hausner. Sidstnævnte får dog hjælp af én, der aldrig har deltaget i KUM: Jamie Stevenson, men mon ikke navnet alene borger for kvalitet?
Det vigtigste ved KUM er som altid: FESTEN!
På vej hjem fra sidste års meget vellykkede KUM i Gl. Ry meddelte vores daværende 3 sidste års KUM-deltagere, Nina Vindegaard, Camilla Bergmann og Ida-Marie Heerfordt, at det typisk altid er mandlige ungseniorer, der står for festen, og det ville de gerne have lov til at lave om på.
De blev straks taget på ordet, og hvis ikke de 3 "gøglertøser" skulle kunne få sat gang i en ordentlig fest, er der ingen, der kan!
Glæd jer!
Så er KUM-udtagelse i Østkredsen i fuld sving.
Se din stilling allerede i dag: KUM 2010 Udtagelsesberegning
Forrige side: Børn og Unge
Næste side: KUM 2010 program






Udskriv denne side